Om ACR Services

ACR Services ApS er en familieejet virksomhed med flere år på bagen end hvad CVR-nummeret fortæller. Virksomheden startede i 2004 som en enkeltmandsvirksomhed ejet af Robert Rojas Carranza og hans ene kassevogn. Med årene voksede virksomheden og fik flere faste ruter og derved flere biler og ansatte. I 2011 kom Claudia til virksomheden som administrativ medarbejder, hvilket gav plads til at Robert kunne koncentrere sig bedre om kørsel samt vedligehold af bilerne. Så i 2014 havde virksomheden efterhånden så mange biler kørende, at det gav god mening at få eget autoværksted til servicering af bilerne. Der blev fundet et lokale i Sydhavn og ansat en mekaniker til at servicere bilerne. Det fungerede super godt, men der var også plads til mere arbejde på liften end egne biler. Derfor blev der åbnet for andres biler også. Med mange bolde i luften, flere investeringer og kunder til både transport og værksted besluttede Robert og Claudia at ændre enkeltmandsvirksomheden til et ApS – rebrande sig og få et mere sigende navn. Dette skete i april 2019 med oprettelsen af ACR Services ApS.

ACR står for initialerne fra alle i familiens navne, altså Robert og Claudias, samt deres to børns. Det blev til en servicevirksomhed, som i start 2020 udvidede med vejhjælp som endnu en service der kunne tilbydes hos ACR. Hos ACR Services har vi hjerte og sjæl med i alt hvad vi gør, og det er ofte hele familien der er involveret i virksomhedens dagligdag. Men den ville ikke kunne fungere så godt, hvis det ikke var for vores udvidede familiemedlemmer i form af et super kompetent og serviceminded chauffør-team bestående af 7 chauffører og ikke mindst vores dygtige mekaniker. Vores mission og drivværk er at kunne tilbyde alle vores kunder en god oplevelse hvor servicen er i top, aftaler bliver overholdt og man føler sig i gode hænder. Hver gang.

Vores kontakt informationer

ACR Services ApS
Bådehavnsgade 22, port 1
2450 København

Tlf.: (+45) 26 80 75 80
Email: info@acrservices.dk

CVR nr.: 40415742